0,09 0,09 0,09 0,09 0,29 0,09

Opkald i udlandet – International Roaming

Du kan også bruge LEBARA Mobile i udlandet. Du kan tilmelde dig udlandstelefoni på "Min side" og kræver blot, at du samtidigt opretter en PBS aftale. Ekspeditionstiden for oprettelsen af en Betalingsservice aftale tager ca. 4-6 uger. Tilmeldingen koster 49 kr.

For at give dig et overblik over dit forbrug i udlandet, faktureres det særskilt via den oprettede Betalingsservice aftale.

LEBARA Mobile følger Telenors vejledende priser for udlandstelefoni.

Når du foretager opkald i udlandet, betyder det, at du benytter en af de lokale mobiloperatører, Telenor har indgået aftale med. I de lande hvor Telenor har aftaler med flere mobiloperatører, kan du selv vælge, hvilket mobilnet du vil benytte. Når du er i udlandet, vil den udenlandske operatørs navn stå i displayet på din mobiltelefon. Læs hvordan du indstiller din telefon i manualen til din mobiltelefon.

Priserne for at ringe i udlandet afhænger af det mobilnet, du benytter, og du skal være opmærksom på, at du også betaler for at modtage opkald i udlandet, eller hvis nogen lægger en besked på din telefonsvarer.

Modtager du opkald i udlandet, betaler du den internationale del af samtalen, Det vil sige fra Danmark til det land du befinder dig i. Den, der ringer dig op, betaler normal pris for opkald til en mobiltelefon.

Prisen på opkald i udlandet afhænger af den pågældende operatørs gældende takster. Du kan se hvad minutprisen er i det land, du befinder dig i eller skal rejse til, ved at klikke her.

Viderestilling til telefonsvareren i udlandet
Når du viderestiller din mobiltelefon til telefonsvareren, skal du være opmærksom på, at du også betaler, når der indtales en besked på telefonsvareren. Du betaler både for at modtage et opkald og for at foretage et opkald til Danmark, da opkaldet viderestilles til telefonsvareren i Danmark. LEBARA Mobile anbefaler derfor, at du ikke viderestiller opkald til din telefonsvarer mens du opholder dig i udlandet, med mindre det er absolut nødvendigt.

Kreditvurdering
LEBARA Mobile opretter udlandstelefoni efter en almindelig kreditvurdering. For at kreditvurderingen kan finde sted, skal ansøgeren være fyldt 18 år og være registreret på en dansk adresse.

LEBARA Mobile forbeholder sig retten til at afvise en ansøgning til udlandstelefoni på baggrund af kreditvurderingen.